Optakt

AGF skal i morgen en tur til Farum, for at møde FC Nordsjælland i Superligaens 10. runde. Her har du AGFFAN.dk’s optakt til kampen.

Farums Parks kunstgræs danner rammen for et opgør mellem to hold som pointmæssigt har fået en nogenlunde lige start på sæsonen.

FCN

Nordsjællænderne fik noget af en skalp, da de i sidste uge spillede mod de danske mestre fra FC Midtjylland.  Den brasilianske bomber Bruninho bragte med sin syvende sæsonscoring holder fra Farum på 1-0 i starten af anden halvleg. Der blev ikke scoret mere end det ene mål i den kamp. FC Nordsjælland er nu på 6 pladsen med 13 point.

FCN’s topscorer: 7 mål – Bruninho

I karantæne: Bruninho og Marcondes

Karantæne ved næste advarsel: Vingaard og Mtiliga.

Seneste startopstilling: David Jensen – Orn Arnason, Maxsø, Gregor,Mtiliga – Lobotka, Thorarinsson, Vingaard – Thychosen, Bruninho, Marcondes.

Læs også: AGF trækker Danmarksseriehold i 4. runde

AGF

AGF står nu uden sejr i seks Superligakampe. Det er realiteten efter holdet tabte 2-1 til SønderjyskE i seneste runde. Thomas Dalgaard bragte sønderjyderne foran midtvejs i første halvleg, men der skulle kun gå få minutter, før Mate Vatsadze headede udligningen i kassen. Kort før tid gik Steffen Rasmussen og Jens Jønsson skævt af hinanden, og så kunne Jeppe Simonsen hos SønderjyskE  gøre det unde ved AGF. AGF er i skrivende stund på 10. pladsen med 10 point, der er stadig ikke kommet en afgørelse i Hobro-sagen.

AGF’s topscorer: 4 mål – Mate Vatsadze

Karantæne ved næste advarsel: Daniel A. Pedersen, Mate Vatsadze, Danny Olsen.

Indbyrdes opgør

FC Nordsjælland har et godt tag i AGF. De 30 gange de to hold har mødt hinanden har nordsjællænderne vundet 16, 6 kampe er endt uafgjort, men AGF blot har vundet 8 gange.

I de seneste kampe har aarhusianerne kun vundet en kamp, mens FCN har vundet fire. Målscoreren er 9-4 i Farum klubbens favør.

Seneste AGF vandt over søndagens modstander var i august 2013.  I det sidste kvarter nettede både Osama Akharraz og Casper Sloth, mens Nicolai Stokholm reducerede. Som en sidebemærkning blev de daværende FCN-spillere Kim Aabech og Morten Nordstrand begge skiftet ind for nordsjællænderne i den kamp.

Læs også: Aarhus Elite opjusterer økonomiske forventninger

Truppen

Lørdag aften træner AGF-spillerne på kunstgræsbanen i Farum Park, og der er tale om den samme trup, som har været udtaget til de to seneste kampe. Stephan Petersen og Emil Nielsen er fortsat ikke til disposition, og truppen udgøres derfor af disse 19 spillere.

Målmænd: Steffen Rasmussen, Lukas Fernandes.

Forsvar: Dino Mikanovic, Alexander Juel Andersen, Daniel Christensen, Jens Jønsson, Josip Elez, Adrian Lopez, Dzhamaldin Khodzhaniazov.

Midtbane: Elmar Bjarnason, Daniel A. Pedersen, Danny Olsen, Kim Aabech, Ahmed Yasin, Davit Skhirtladze.

Angreb: Aleksandar Cavric, Jesper Lange, Mate Vatsadze, Morten Nordstrand.

Forventet startopstilling

Steffen Rasmussen

Dino Mikanovic – Josip Elez – Jens Jønsson – Daniel Christensen

Daniel A. Pedersen – Danny Olsen

Ahmed Yasin – Kim Aabech – Elmar Bjarnason

Mate Vatsadze

Kampfakta

Kamptidpunkt: I morgen, søndag d. 27. september, klokken 18:00.

TV: TV3 Sport 1 viser kampen med optakt fra 17:30.

Dommer: Anders Poulsen.

Lyt til AGFFAN.FM #54 her

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here